Den første løbetur i mere end et år, havde fået mig til at indse hvor dårlig min kondition virkelig var blevet. Et nyt job og fast dame på, Pernille, som netop var flyttet ind hos mig, var de væsentligste ændringer som var indtruffet i det år, og fordums løbetræning og ugentlige besøg i fitness centeret, var gradvist blevet afløst af lange arbejdsdage, og hjemlig hygge i tosomhed.
Men nu skulle det være, havde jeg besluttet. Jeg var startet langsomt synes jeg, men som så ofte havde jeg tilsyneladende overvurderet mig selv. Den første dag var jeg nød til at stoppe op efter et par kilometer, da jeg havde fået et slemt tilfælde af sidestik. En ung fyr som kom løbende imod mig havde smilet forstående og nikket, mens jeg stod og lænede mig op af et træ for at få pusten tilbage.
Jeg var dog fortsat to dage senere, og så to dage senere igen. Jeg holdt den obligatoriske hviledag som jeg havde fået anbefalet. Jeg var nu kommet til tredje uge, og kunne så småt mærke at det gik bedre.
Jeg løb ved 21 tiden om aftenen, og næsten hver gang mødte jeg den anden fyr, som først havde været tilskuer til min dårlige kondition. Vi nikkede og smilede til hinanden når vi mødtes på stien, og en enkelt gang havde vi sagt hej til hinanden da vi mødtes ved indgangen til Amager Fælled.
Han var vel i begyndelsen af tyverne, selv om hans ansigt så ret ungt ud, på højde med mig selv, ca.180cm, og at dømme fra hans løbetights og t-shirt, yderst veltrænet. Hans lår og underben var muskuløse, og det samme var hans overkrop, uden at han på nogen måde var stor. Den veltrænede krop passede til hans skikkelse. Der var noget drenget over ham, måske på grund af de milde ansigtstræk og det mellemblonde hår, som var klippet kort i en moderne frisure.
Jeg selv er 35 år og 180cm høj, og trods den lange pause fra alle former for sport, rime... Læs hele novellen
