Rådhusuret står på kl to lørdag eftermiddag, og jeg står og venter på ham det aftalte sted. Vi aftalte et sådan diskret sted i en sidegade hvor der ikke kom så mange, så vi ikke stod i den pinlige situation at vi skulle komme til at henvende os til en forket.
Jeg ser en person, der passer på hans beskrivelse komme hen i mod mig."Hej, kan det passe at vi to har aftalt at mødes her", spørger personen. "Ja, det kan det da meget godt. Jeg går ud fra du er Simon", svarede jeg. "Ja, det er mig". Vi grinede lidt, og der opstod en kort men pinlig stilhed. "Nå, vil du med ud og gå en tur i den dejlige by?", spurgte jeg, for lige som at få gang i samtalen "Ja, lad os det, vi kan gå ned på en cafe lige hernede hvis det var noget".
"Okay, det lyder som en ide".
Mens vi gik, prøvede vi begge at få gang i samtalen. Jeg har aldrig været særlig god til at holde en samtale i gang, når jeg snakker med folk jeg ikke kender, og han lod til at have samme problem. Selvfølgelig kendte vi da lidt til hinanden igennem vores chatterier, men det var alligevel ikke sådan rigtigt. Men vi fik snakket om hvordan det gik, hvad vi havde lavet, hvordan vejret var, og sådan almindelig sniksnak frem og tilbage. Det gik op for mig at han var bare tusinde gange sødere end jeg havde forestillet mig, og så havde han bare den sødeste numse jeg længe havde set. Vi kom ind på cafeen, og vi bestilte begge en stor kakao. Det blev til mange kakaoer inden vi mang... Læs hele novellen
