Han skulle lige sunde sig, og endelig kunne han jo også smutte, hvis modet svigtede ham i sidste øjeblik. Han gik langsomt forbi første gang, men skævede ud af øjenkrogen ind igennem cafeens åbne dør, om han kunne se hende. Han havde fået en meget detaljeret beskrivelse af den påklædning, hun ville have på; kort nederdel, bluse og jakke, og hvis det ikke var nok, så kunne det korte mørke hår nok lede ham på sporet - Men nej! Hun var ikke at se. Han standsede ved en musikbutik og gav sig til at rode lidt i et CD stativ, kiggede ikke efter noget bestemt, men holdt et vågent øje med indgangen til Cafeen. Han kiggede lidt nervøst på sit ur, der var et par minutter endnu til det aftalte tidspunkt - Skulle han gå ind og sætte sig, og så spille cool, når hun dukkede op? Eller måske vente, til hun var kommet og så komme slentrende skødesløst ind på cafeen?
Han valgte det første, og skridtede målbevidst hen mod indgangen. Han stoppede kort og kiggede til begge sider, før han gik ind, og undrede sig øjeblikkeligt over sin egen opførsel. Hvad i alverden var han dog nervøs for? Han var jo en ganske almindelig anonym dansker, der gik ind på en cafe. Det var der da ikke noget særligt i. Godt nok havde han stukket en lille hvid løgn på jobbet, men tænk hvis han mødte én, han kendte? Eller hans evigt nysgerrige nabo? Han slog det hen, og lod blikket glide rundt i cafeen. Der var ikke ret mange mennesker, og hun var der i alle fald ikke. Hvis hun altså var klædt som hun havde skrevet til ham.
Han bestilte en lille fadøl, og satte sig til at vente ved et bord, hvor han havde en god udsigt mod indgangen og gaden udenfor. Han kom ikke til at vente længe. Han var stensikk... Læs hele novellen
