Solen bagede ned fra en skyfri himmel. Stine lå i haven og læste i en bog. Hun havde kun bikinitrusser på. Hun ville se om hun ville gerne beholde den brune kulør, hun havde fået i Portugal i så lang tid som muligt. Hun kunne godt lide at være solbrun. Det klædte hende, synes hun selv. I radioen ved hendes side spillede et eller andet popband. Stine kede sig en smule. Sommerferien gik for langsom, når man skulle være her i huset på landet. Moren havde fortalt, at et par af hendes venner ville komme på besøg i dag og måske være her et par dage. Det var okay med hende. Så skulle hun i det mindste ikke være alene.
Klokken var to, da hun kunne høre en bil køre ind i indkørslen. Det måtte være morens venner. Stine rejste sig og tog en T-shirt på og gik ud for at åbne døren.
"Hold da kæft," sagde hun til sig selv, da hun åbnede døren. Morens ven var neger. Og han var stor. Stine skød på at han var godt to meter høj. Han var skaldet og utrolig muskuløs. Han var klædt i sorte shorts og en sort T-shirt, der så ud til næsten at være for lille til ham. Stine kunne næsten tælle rillerne på vaskebrættet. I hans hånd havde han en stor sort taske. Han var som trådt ud af en amerikansk actionfilm.
Manden kom hen til hende og satte sin taske på jorden og tog sine solbriller af.
"Hi. You must be Stine," sagde han. Hans stemme var dyb og passede godt til det første indtryk af ham, som Stine havde fået. "I am Joh... Læs hele novellen
