Faktisk fik du af og til pakker - så du vidste at "han" havde faste vagter onsdag og lørdag. De dage gik du de næste dage ofte forbi køkkenvinduet for at se, om postbilen kom forbi - og måske at du skulle være så heldig, at han igen havde en lille pakke.
For at sikkerheds skyld, som det vist hedder - så var morgenkåben nu på hver morgen - og i hvert fald blev den på til et stykke op af formiddagen, men det gav nu også flere andre gode muligheder. Der var ikke så langt op til dit lille "værksted" - ikke så meget, der var i vejen.
Du havde også gjort klar til at åbningen i kåben blev større. Du bar ofte et par blonde skov trusser i meget gennemsigtigt stof - og BH''''en var i samme materiale…. Havde "han" dog set efter det - forleden - du var RET sikker!
Flere gange så du "ham" i postbilen, når han kørte forbi, og du syntes bestemt, at han kikkede ind - at I havde øjenkontakt - og at han så meget efter - og at post-pakke-bilen kørte meget langsomt forbi…
DEN onsdag stoppede den! "Han" var på vej ind - og du "rettede" tøjet ind. Det hele var - passende - upassende…
"Goddag - det er bare mig…. "Han" hakkede lidt i det. "Vi har en pakke til Dem, i dag…"
"- Jah, det vil sige, vi har faktisk 2-3 stykker!!". "Faktisk er det sådan, at der er to ekstra, men De må love, at De ikke siger noget til POSTVÆSENET…." - "fordi, så står jeg til enten en kæmpe-skide-balle - eller værre - en fyring….".
"Jamen, jamen…", sagde Lis, som nu også stammede - "hvad er det for "ekstra" pakker - og hvorfor skulle man "fyre" nogen - "og hvorfor siger du ikke bare du til mig …. Og hvorfor kommer du ikke indenfor - med alle "pakkerne"?? "Det er da vist også år og dag siden, jeg har budt et postbud på kaffe og sådan…. - men det er måske også fyringsgrund?".
"Ja, det er i hvert fald skideballe-årsag - MEN tak ... Læs hele novellen