En meget seriøs fyr havde skrevet til mig i starten af november måned. Lidt provokerende og udfordrende - måske mest fordi min egen profiltekst fremstillede mig selv som en narcissist (hvad jeg overhovedet ikke er).
Anyway, vi skrev frem og tilbage et par dage og udvekslede telefonnumre. Første gang jeg ringede til ham var han på hotel i Jylland og jeg lå under dynen og sludrede med ham fordi mit hjem var fyldt med overnattende gæster. En dyb og maskulin stemme flød som creme i min øregang. For pokker han lød til at være en sød fyr.
Vi blev enige om - eftersom han var københavner på kursus i Jylland - at mødes på en restaurant i Århus fredag aften. For en gangs skyld en fyr med lidt stil og som ikke bare foreslår en flad kop kaffe på en café med 3 ludere og en lommetyv som nærmeste tilskuere.
Regnen piskede ned da jeg kørte hjemmefra. Jeg havde beregnet køreturen til ca. 45 minutter og ville være fremme i god tid. Men uanset jydernes evne til at træde på speederen så var trafikken denne fredag ualmindeligt langsomtkørende. Lettere forsinket og med panikken malet i ansigtet drønede jeg rundt i hele det centrale Århus for at finde en p-plads. Endelig. Helt nede ved havnen. Regnen stod ned i stride strømme. Jeg greb skindjakken og mobilen, låste bilen og løb over gaden.
Rundt om hjørnet, lige ved Store Torv i Århus, trykkede jeg nummeret på min date. Fyren der gik lige foran mig rodede lidt rundt i jakkelommen og trådte ind i en lille gyde. Netop som jeg gik forbi kom forbindelsen igennem, jeg fangede fyrens blik og så telefonen i hans hånd og sagde "Hej, det er mig". Hans svar kom både gennem telefonen og fra fyren i gyden. Et stille smil fandt frem på læben, forlegen og genert som man nu er på en blind date hvor man aldrig ved hvad man løber ind i. Men der stod han med sit søde ... Læs hele novellen
