Senere efter at have afleveret børnebørn - handlet osv. - altså flere små bilture, jah så kom han et stykke nærmere. Mareridt''''''''et kom nærmere! Den sidste tur i Brugsen gjorde dig glad. Nu var han væk! Men kort tid efter at det sidste var kommet i fryseren og køleskabet - bankede det på døren...
"Go''''''''aften kære frue - jah, det det så skærsliberen - har fruen evt. noget som skal slibes - og hvis jeg må være så frimodig - må jeg evt. slå mig ned for natten i udhuset?" - efter en pause, fortsatte han uden at du havde svaret "jeg lover, jeg ryger ikke - har ikke råd! - og spiser i vejgrøften - og har aldrig rørt nogen mens jeg gik!!"
"OK, sagde du - men hvis der er det mindste så..." "Jamen, frue - det bliver der ikke..."
Aftenen kom - det var en september fredag-aften - skærsliberen afleverede de nu meget skarpe knive, og du faldt mere til ro - man hørte jo heller ikke noget. Som tak for hjælpen - og for at sikre dig lidt flere indtryk gik du ud til ham med lidt kaffe, en øl og et par håndmadder. I udvekslede løst og fast om vind og vejr - regeringen - og han fortalte, at det var andet år han "gik", men ellers intet. Slog hurtigt over i noget andet. Og så gik du ind og tidligt til sengs. Det skulle overstås...
Midt om natten vågnede du flere gange - den sidste gang var du sikker. Han var i huset - og stod kort tid efter i soveværelsesdøren. Du overvejede næste skridt - telefonen var bag ham - skrige op, der var jo et pænt stykke til naboerne... I et brøkdel af et sekund besluttede du dig for bare at lade stå til...
Han nærmere sig din seng med sikre skridt. Du fornemmede lige som bedre nu end i eftermiddags at han bestemt ikke var ren - stank han ikke ... Læs hele novellen
