Vi kalder hende Dani med hun hedder egentlig Danielle. Jeg kikker lidt på hende og for mig selv tænker jeg: "Ja du har gode ben og de er gode hele vejen fra skøjten og op hvor de mødes." Jeg melder mig til at køre lige efter Dani, så jeg kan holde skarpt øje med de gode ben, og ikke mindst den lille numse som er pakket flot ind i orange satin shorts. Vi kommer godt i gang og farten er god. Jeg kan ikke lade være med at beundre hvordan musklerne arbejder i Danis ben og balder. Faktisk bliver jeg godt opstemt af al den motion. Et par gange mister hun et trin og jeg kan ikke undgå at køre op bag i hende.
Det føles helt vidunderlig når mit skød rammer hendes ende som skudt helt bagud. Jeg tænker et par gange på hvordan det mon er at komme helt op bag i hende. Et par gange har jeg hende mistænkt for at miste et tag med vilje. Det er ved at blive helt pinligt og synligt hvilken effekt denne ”holdkørsel” har på mig. Mens vi kører rækker jeg hånden ud og lader den hvile på Danis hofte. Det sikre at vi hele tiden har den korrekte afstand til hinanden. Jeg kan ikke lade være med at bevæge tommelfingeren frem og tilbage og derved massere Dani lige over balderne. Et par gange vender hun sig om og sender mig et mystisk smil. "Går det godt," siger hun, "eller skal du have lidt mere plads?" Ja tak, tænker jeg, lidt mere plads mellem dine ben ville være he... Læs hele novellen
