- Hun er klar. Vil du se hende nu? Vanessas tommelfinger beskriver en bue bagud.
- Ja, lad hende komme ind. Jeg tager et sidste blik på skærmen inden jeg lukker den i, tager tre dybe indåndinger, og rejser mig for at modtage hende.
Hun kommer langsomt ind, kigger sig omkring, og fokuserer så på mig. Hendes mundvige trækker lidt op, og afslører kridhvide regelmæssige tænder. Hendes øjne flakker, og har svært ved at fokusere. En lille hurtig bevægelse af hendes pegefinger fanger en imaginær tot hår der bliver sat på plads.
- Kom indenfor. Øjnene fokuserer stadig ikke, og smilet bliver ikke større. Hendes tunge væder hurtigt læberne, og hun har svært ved at slippe døren. Sådan opfører de fleste sig der kommer. Jeg går hen til hende, og rækker hende min hånd. En kølig, lille, lidt svedig hånd bliver lagt i min håndflade. Da jeg lukker min hånd omkring den placerer jeg pegefingeren på den dunkende pulsåre i håndleddet.
Pulsen gungrer derud som en flok Gazeller på flugt fra tigeren.
- Kom med herover, sæt dig her. Med den anden hånd viser jeg hende skammelen der står i midten af rummet. Hun sætter sig hurtigt, lægger benene overkors, og samler hænderne i skødet.
- Spred benene. Hun kigger hurtigt op, aflæser mine øjne, og spreder hurtigt benene. Hendes lette røde sommerkjole med små hvide polka prikker blafrer, og afslører stærke solbrune ben. Hendes platinblonde hår ligger fladt over hovedet med et lille enkelt hårspænde til at holde pandelokken på plads. Hendes blå øjne, og lange stærke øjenvipper fanger hele tiden mine øjne. Kors, hun ser godt ud, og jeg er 20 år for gammel. Jeg går langsomt rundt om hende, sluger hende med øjnene, suger duften af hende ind, og kildrer mine næsebor med den diskrete parfume, og den bastante duft af kvinde. Jeg ser lige et glimt af hendes øjne, et hurtigt blik af de blå øjne op gennem øjenvipperne. Hun ser hurtigt væk. Jeg mærker uroen i kroppen, knud... Læs hele novellen
