Nervøst, men stadig med stiv pik kørte jeg ind på rastepladsen. Det var første gang jeg skulle prøve det, med en vildt fremmede. Turde jeg - skulle jeg køre videre.. Jeg kiggede efter ham men kunne ikke se nogen personer. Jeg vidste jo heller ikke hvordan han så ud. Der holdte et par biler. Igen fór det gennem hovedet på mig, om jeg skulle køre videre. Af (u)forklarlige årsager (liderlighed) stoppede jeg bilen. Nu var jeg så nervøs, at min pik faldt sammen. Helt fint tænkte jeg, så ville den da ikke springe lige ud i hovedet på ham. Vi havde aftalt helt præcist hvor vi skulle mødes. Så jeg fandt retningen og gik derover.
Jeg var dårligt kommet ind i busken, da der stod en mand. Pæn fyr.. VAR DET HAM. Jeg kiggede på ham, han kiggede op og ned af mig. Vil du have en tur sagde han. ØHHH, hedder du Claus spurgte jeg. Næ, men det er vel også lige meget, svarede han. Jeg blev helt forvirret og sagde et eller andet til ham, og løb næsten videre. Hold da op, hvor var jeg nervøs. Jeg kunne se træet han havde udpeget. Da jeg kom tættere på kunne jeg se at der stod en mand. Jeg gik over til ham.
Claus? Spurgte jeg. - Ja svarede han og vi gav hinanden hånden. Puha så langt så godt. Jeg har et godt sted hernede sagde han og pegede ind i det tætte buskads. Jeg var lige ved at køre- sagde han mens vi gik ind i hans ”hule”. Jeg undskyldte med - at trafikken osv. Jeg fulgte efter ham, og vi kom ind til en plads, der lå helt uforstyrret. Nå skal vi – sagde han men... Læs hele novellen
