Det var en torsdag aften. Jeg arbejdede senere end jeg plejede, havde meget at lave. Jeg bemærkede at direktøren var på sit kontor i aften. Det var uvant for mig. Døren var på klem og jeg stjal et glimt af ham. Direktøren var en mand sidst i fyrrene, og var en af de mænd, der havde meget at sige i byen, han sad også i flere bestyrelser. Han var en høj, bred mand, kort hår og med fuldskæg. Og han udstrålede maskulinitet. Han sad i sin læderkontorstol med slipset løsnet op og øverste skjorteknapper knappet op. Han sad med en sjus i hånden og røg en stor, dyr cigar. Han lignede en, som tænkte over noget.
Jeg bankede på døren, og tilkendegav min tilstedeværelse. Han inviterede mig ind og begyndte at tale med ham. Det viste sig, at hans ægteskab knasede, han fik aldrig sex af sin kone, og vidste ikke, hvad han skulle gøre med børn og økonomi. Mens han snakkede, kunne jeg ikke lade være med at kigge på hans stærke arme og hænder, måden han håndterede cigaren på, og den behårede brystkasse, som jeg kunne se lidt af gennem de åbnede knapper. "Du har vel ikke problemer med din kæreste?" spurgte han pludseligt med sin dybe stemme. Jeg blev afbrudt af min trance. "øh, undskyld, min hvad?" sagde jeg. "Din pige derhjemme?" Han tog et sug af cigaren og pustede ud.
Jeg måtte have set ret forvirret ud. Hvad skulle jeg svare ham? Jeg var til mænd, ikke piger. "Jeg har ikke en kæreste" fremstammede jeg, "Forresten er jeg heller ikke til piger." Dire... Læs hele novellen
