Dæmon

Han havde vist siddet ved siden af mig længe. Han præsenterede sig læspende og jeg trykkede ham fraværende i næven og bad om en af hans smøger. Så sad vi en tid og røg på vores cigaretter, indtil han brød tavsheden og indledte samtalen ved at konstatere, at vi var de sidste, alle var gået til ro. Jeg kiggede lidt på ham. Frisuren var medtaget efter nattens strabadser, de blodskudte øjne hang noget og han burde barbere sig som noget af det første i morgen. Han kom på benene og vaklede over og satte musik på, Radiohead så vidt jeg husker. Jeg tog mig selv i at tjekke hans røv ud og han lagde vist mærke til det. Pinligt. Atter tavshed, en ny smøg. Pludse... Læs hele novellen