Desværre virker det altid sådan på mig, at når jeg bliver fuld, så ser jeg tingene meget klarere, end når jeg er ædru, så hvad der skulle få mig til at glemme, får mig i stedet til at huske. "Kom nu, Martin, drik nu ud," siger en af de andre til mig. Jeg nipper forsigtigt til vinen, som var det gift, jeg var blevet bedt om at drikke. Selvfølgelig falder de ikke for det. "Arh, kom nu, det der var ikke en tår. Drik nu ordentligt!" er der en, der siger med en halvhøj, fordrukken stemme og et slesk smil om munden. Jeg er fortabt, tænker jeg, hvis jeg bliver siddende her, ender det med, at jeg må kravle fra bordet efter middagen.
Omkring mig sidder vel omkring fyrre andre mennesker på min egen alder, med andre ord: dette er et regulært drukorgie for gymnasieelever. Der er kun nogle få, jeg kender, hvilket i denne situation ikke er en fordel! For mig ser det ud, som om deres eneste formål med denne fest er at få mig drukket under bordet, hvilket jeg ikke har lyst til i dag.
Jeg undskylder mig under deres højlydte protester, og før jeg forlader bordet, må jeg nedsvælge endnu et glas vin. Hurtigt traver jeg gennem gangene ned til det fjerneste toilet. Jeg kan mærke, at vinen allerede er steget mig til hovedet, selv om jeg kun har fået to glas. Hastigt drejer jeg ind ad døren til toilettet og smækker døren efter mig, og tungt lader jeg mig falde ned på toiletbrættet.
Jeg læner mig langsomt forover og støtter panden i mine hænder. Hvorfor kom jeg overhovedet? Tænker jeg. Jeg vidste jo, at det her ville ske, så hvorfor kom jeg? Som jeg sidder der, må jeg se ud, som om jeg allerede har fået for meget. Jeg sukker højlydt og uden egentlig at ville det, triller tåre efter tåre ned ad ... Læs hele novellen
