Det er også en af de dage jeg vil fortæller om her i denne historie om Kristian, hvor jeg besluttede at gøre noget ved ham, når jeg nu havde den mulighed, når han nu var alene. Jeg besluttede mig til at lege lidt med ham og hans ven, som han altid havde med sig, og du har nok gættet, hvad jeg mener med hans ven, som han altid har med sig.
Jeg ser han er på vej hen til købmanden, så jeg følger med ham men på afstand, så han ikke lægge mærke til, at jeg følger ham. Han går ind til købmanden, og jeg følger også med derind for at se, hvad han nu skal købe. Han går lidt rundt i butikken, og lidt efter går han over og tager en pose slik og en sodavand, og så går han til kassen og betaler. Lidt efter er han på vej hjem igen.
Men der hjemme var han ikke i så lang tid. For lidt efter var han ude af døren igen, men denne gang havde han en pose med sig. Jeg fulgte igen efter ham og ca. 5 - 10 minuts gå-gang var han ved vores lille skov: Jeg begyndte at tænke på, hvad mon han skulle laver i skoven, og hvad han mon havde i den pose, som han havde med.
Han forsvandt ind i skoven, og jeg løb hen til stien, som han gik ned af. Jeg kunne ikke se ham, og jeg skulle også passe på, at han ikke så, at jeg var fulgt efter ham. Jeg gik langsomt frem, og ... Læs hele novellen
