En dag var jeg på et lille museum i Milano. Der var ikke andre gæster end mig og en gruppe japanere. Efterhånden lagde jeg mærke til, at kustoden - en høj mørklødet mand på ca. 40, i sort uniform med kasket og det hele - kløede sig voldsomt i skridtet. Hvor pinligt, tænkte jeg, ved han ikke, at man kan se det? Men efterhånden gik det op for mig, at han behændigt undgik, at japanerne opdagede noget. Det var altså meningen, at JEG skulle se det - og hver gang jeg gik forbi ham på vej ind i et nyt rum, gik han lidt videre, trak lynlåsen ned, havde fingrene indenfor gylpen.
Og da jeg nåede det sidste lille rum øverst oppe, og forsøgte at koncentrere mig om indholdet i en glasmontre, så jeg pludselig gennem glasset, at han havde hevet hele sit lange mørke stive lem ud af bukserne og stod og spillede den af helt åbenlyst. Jeg blev stående som paralyseret, men han nikkede opmuntrende til mig, og jeg må indrømme, at det begyndte at rykke lidt i dilleren ved synet af hans store kæp og forhuden, der rullede frem og tilbage over det svulmende, mørklilla pikhoved. Nu slap han taget og gik ugenert de få skridt hen på min side af montren med pikken strittende ud af bukserne.
Jeg følte mig godt nok lille, da han førte min skælvende hånd hen t... Læs hele novellen
