Da vi har en rimelig stor lejlighed (på trods af at vi kun er studerende), og denne ligger i midtbyen, har vi bestemt, at det skal foregå hos os. Endda med mulighed for overnatning til vores gæster. Vi tænkte, at stuen ville være stor nok til, at en 10-14 mennesker sagtens kunne sove der. Specielt hvis de ikke havde noget imod at komme hinanden lidt ved. Og hvem har det som single?
Da de fleste af vores venner har faste partnere, kunne de jo ikke komme med. Samtidig ville vi jo gerne have nogle fremmede; det er jo alligevel ikke vores venner, vi gider ende med. Derfor havde vi sagt til en af mine kammerater, at han skulle medbringe 5-6 mandlige singler. Han måtte selv bestemme, hvordan han fandt dem; om det var venners venner, eller om han solgte billetter foran Magasin. Det samme sagde vi til en af Louises veninde. Bare at hun skulle have kvinder med. På denne måde ville der blive et udvalg, som hvis det havde været en arrangeret datingfest (hvilket det jo på en måde var).
Jeg havde sagt, at mit værelse skulle være forbudt område den aften, men Louise var ligeglad med, om folk ville bruge hendes, hvis de skulle snakke lidt mere privat sammen. Måske er det der, forskellen på mænd og kvinder er: Kvinder vil gerne hjælpe betingelsesløst for, at folk finder kærligheden. Også selvom det betyder pletter i den seng, man skal sove i. Hvor mænd (som mig) har det lidt mere sådan, at det er fint, at det foregår. Bare ikke der hvor jeg skal sove, når je... Læs hele novellen
