Hun svarer ikke og løfter i stedet glasset til skål. Netop som jeg har sat glasset til munden og taget det første lille sip, svarer hun: ”De mener, at du er bøsse”. Jeg er lige ved at få vinen galt i halsen, og må hoste et par gange før jeg får svaret: ”Nej, det er jeg altså ikke!” Iben synes vist, det er vældigt sjovt: ”Fornemmer man en smule homofobi?” ”Overhovedet ikke!” siger jeg og fortæller hende, at et par af mine bedste venner er bøsser. ”Men jeg er sgu’ noget overrasket og synes måske ikke, det er så fedt med det rygte.” ”Hvorfor ikke?” griner hun. ”Det kunne jo få interessante mennesker til at miste interessen”, svarer jeg hende lidt kryptisk. Så kan hun jo overveje om hun er ”interessant” og ”interesseret”.
Hvor meget hun når at spekulere, ved jeg ikke, for i det samme ringer det på døren. Det er Peter og Louise. Absolut flinke og sjove mennesker, men lige nu ville jeg nu helst være alene med Iben. Knap har de fået vin i glassene, før Knud dukker op. Så er vi åbenbart fuldtallige. ”Gider du lige vise, hvor maskulin og stærk du er og åbne den her”, siger Iben og rækker mig en flaske hvidvin og en proptrækker. Om hun flirter med mig eller driller mig eller begge dele, ved jeg ikke helt. Da vi har tømt begge flasker, beslutter vi os for at gå mod stranden og det store bål.
Da vi når frem, har de netop tændt op i bålet. De... Læs hele novellen
