Jeg var 20 og havde fornægtet min sexualitet i 4 år da den skæbnessvangre aften kom.
Jeg havde været i byen med mine venner. Jeg ka huske meget lidt af den aften og det sidste jeg kan huske er et vodka shot der finder sig vejen til min mund.
Jeg vågnede med de værste tømmermænd jeg nogensinde har haft.
Det var mørk omkring mig, men der lugtede stærk og sødt omlkring mig. Jeg havde en forfærdelig smag i munden der mindede om noget mellem yogurt og kattepis.
Underlaget under mig var blødt og jeg kunne mærke en et tæppe ved siden ad mig, jeg må have skubbet det af mig.
Jeg havde stadig alt mit tøj på (selv min jakke) og jeg sukkede lættet op da jeg mærkede at både min pung, mine nøgler og min mobiltelefon stadig var i min besidelse.
Jeg prøvede at rejse mig op, men min hovedpine skar så hårdt ved forsøget at jeg gav en klagende lyd fra mig og kastede mig ned på madressen igen.
Mit lille udbrud må være blevet hørt, for det varede ikke længe før jeg kunne høre nogle komme gående mod der hvor jeg lå. En dør blev åbnet og jeg måtte misse mod det stærke lys der kom mod mig.
En skiggelse stod mod lyset.
"Hey Nikolaj! Jeg tror at der er liv i ham!"
Hans stemme var meget lys.
Jeg kunne nu se værelset omkring mig. Det var et loftværeslse, fyldt med gammelt skrammel. Tøjsnorer hang ned fra loftet og der va5rkasser stablet op og ned af vægene.
Jeg kunne pludselig hører endnu et par ben der kom hen mod døren.
Nu stod der endnu en person i døren.
"Yes, det ser sådan ud" sagde fyren der åbenbart hed Nikolaj.
"Skal vi ikke hjælpe den stakkels fyr op" Det var endnu en gang Nikolaj der talte.
De to fyre gik hen til mig. Jeg kunne stadig ikke hæve mit hoved fra madressen og da de tog mig i hver arm og løftede mig. I et s... Læs hele novellen
