For flere år siden boede jeg i et lille hyggeligt kvarter i en mindre by. Mange af os kom hinanden meget ved, og når jeg hver anden weekend havde mine unger, så var der godt nok gang i hytten. I hverdagene var der lidt tomt, hvis ikke det var fordi nogle af kvarterets unge og unger kom ind til mig for at sludre, rodemed knallerter og cykler, lege med hundene eller bruge poolen om sommeren.
Især en af knægtene kom meget til mig, han havde en del problemer derhjemme, og en del af de andre unger ikke gad ham, da han var lidt anderledes og hyperaktiv. Selv hans forældre og større søskende gad ham dårligt, så han kom tit over til mig for at hygge og snakke hvis jeg var ude. Da han startede med at komme har han været 6 år og da de flyttede fra kvarteret, har han været ca. 10 år.
Når han kom over til mig/os var der aldrig problemer med ham, han hyggede sig og hjalp mig i haven, vi kunne også gå ud på værkstedet og tømre noget sammen, reparere cykler m.v., altså noget han egentlig burde gøre med hans egen far. Men det skete så bare ikke, måske det var derfor han opførte sig sådan derhjemme, for han var en utrolig skøn knægt, der jo bare havde brug for lidt opmærksomhed og ros i hverdagen.
Nå, men de flyttede først og kort efter flyttede jeg også. Et par år senere mødte jeg ham og hans forældre nogle gange, hvor han altid løb hen til mig og fik et knus. Siden har jeg så ikke set ham, indtil jeg for en lille måned siden blev kontaktet af ham via Facebook.
Han spurgte ind til hvor jeg boede nu, hvilket han fik at vide og dagen efter stod han uden varsel foran døren. Min nye kone nåede at møde ham dengang, så hun syntes da at det var hyggeligt at han kom.
Han er nu blevet en flot ung mand på 17 år, der har en flot let trænet krop og har beholdt lidt af hans drengede charme og udstråling. Havde jeg haft ... Læs hele novellen
