Som ung langturschauffør i 1970’erne havde jeg hver uge en bestemt rute til Sydtyskland, og jeg overnattede som regel på de samme rastepladser. På et tidspunkt kom jeg på en bestemt lille og ensomt beliggende rasteplads til at holde parkeret sådan, at jeg gennem noget krat kunne se et hus lige i nærheden. Da jeg en aften lagde mig til at sove, kom jeg til at kigge ned på huset, som lå lidt lavere end rastepladsen. Der var lys i nogle af rummene, og der var ikke trukket for. Og gennem det store vinduesparti i stuen kunne jeg ane, at konen var ved at blive taget af manden, mens hun stod bøjet let ind over et bord eller lignende. Hvorfor skulle jeg ikke lige gå en lille tur, tænkte jeg.
Jeg gik uskyldigt ned mod huset ind gennem krattet bag rastepladsen. I ly af mørket nærmede jeg mig huset. Jeg kunne stadigvæk kun se konen, så jeg tænkte, han nok var ved at slikke hende bagfra. Jeg gik helt uset tæt hen til haven, så jeg havde uhindret syn ind i den oplyste stue.
Og jeg troede ikke mine egne øjne – det var ikke manden der slikkede hende bagfra , men en hund. Den gik lynhurtigt i bukserne på mig, men jeg blev stående, for det var bare for vildt at se på. Jeg aner ikke hvor længe. Efter et stykke tid lagde hun sig ned på gulvet, og så kunne jeg ikke rigtig se mere hvad der foregik.
Jeg gik tilbage til lastvognen med snask i underbukserne, og var helt kulret i hovedet af hvad jeg havde set.
Rastepladsen lå så højt i forhold til huset, at jeg kunne se en del af gulvet i stuen. Da jeg nu vidste hvad der foregik, kunne jeg sagtens tyde hvad skikkelserne gjorde, selvom det var på afstand. Men et var sikkert: Jeg skulle have købt en kraftig kikke... Læs hele novellen
