Hun, for sin del lo hjerteligt over deres drengede, kejtede forsøg på at være mænd. Hun besnærede dem og legede med dem som var de bolde og hun jonglør. Hun greb en af dem, varmede ham lidt og kastede ham så igen op i luften og greb en ny. Denne lille taknemmelige bold, sank ind i hendes favntag med et lettelsens suk mens den anden, der nu hang og svævede i det tomme rum, blev panisk angst for at hun havde sluppet ham for altid. Han ville gøre alt for igen at blive set af denne dragende kraft.
Drengene hang over hinanden for at komme ind til hende, pralede i forsøget på at overgå enhver præstation som en af de andre måtte udføre. Hun manipulerede dem, og de var klare til at ligge arm og brydes så stolene væltede og stakåndet, svedende væltede de rundt. De Sloges stønnede og rullede rundt i vildere og vildere forsøg på at overgå hinanden. Når de havde væltet rundt i et stykke tid, satte de sig igen tilbage i sofaen, drikkende forpustet af deres øl hængende over hinanden for at være hende nærmest.
En bad hende puste på en bule, han havde reddet sig da han knaldede hovedet ind i bordbenet. Straks var der en anden som skulle pustes på halsen, en havde fået et brændemærke på albuen af gulvtæppet og en havde et på hånden. Hun pustede og lo hjerteligt, aede en kind her og klappede en hånd der.
Drengene snusede til hende og bedyrede hende deres kærlighed. Tryglede om at få lov at kysse hendes hånd, arme, hals og fødder. Hun lod dem efterhånden komme til. Når først én fik lov at kysse en fod, tryglede de andre om også at måtte. Kyssene blev mere og mere vågede og vådere og vådere. Men hun holdte dem i stram snor og lod dem mærke at hun alene bestemte hvor langt de gik.
Da de ti... Læs hele novellen
