Maria var på det nærmeste flyttet ind hos Margit. Hun beholdt stadigvæk sit kollegiet værelse. Dels så havde Margit ikke sagt at hun skulle flytte hjem til hende og så var der også hendes forældre. De måtte ikke vide noget om hendes kærlighed.
Det var blevet november. En trist lørdag. De havde været ude på shopping, hvor Margit som sædvanlig havde købt dejligt tøj til Maria. Maria havde lavet mad til dem. Men Margit var i dårlig lune den aften. Fortalte hvor dårlig maden var tilberedt. Maria blev såret. Sad og talte. Nej, det var ikke Margits periode nu. Da Maria ville vaske op bebrejdede Margit hende snart alt muligt. "Jeg synes du skal gøre stuen ren nu. Støvsug og tørre af!". "Jamen klokken er 9 aften. Jeg gør det i morgen. Kom skal vi ikke hygge os?" lokkede Maria hende. "Ved du hvad? Jeg betaler for alt muligt. Tøj, rejse, mad ja alt muligt og du laver intet for det". Margit var vred nu. Maria lod sig provokere af situationen og gav igen. Resultatet blev at Margit smagte Maria en lussing. Straks efter kom tårerne frem hos Maria. Hun blev bare stående og kikkede på Margit. Så gik hun hen og tog sit overtøj og ud til hendes cykel og kørte hjem til kollegiet. Hele vejen græd hun. Tankerne kørte rundt hos hende. Hvorfor gjorde Margit dette?
I mellemtiden gik Margit rundt i hendes tomme hus. Hun ærgrede sig over hendes forbandede stolthed. Havde hun bare fortalt hvad problemet var. Det var at Laust, hendes mand, ville komme hjem om tolv dage. Hjem og holde sin månedens ferie. De havde bare skrevet lidt og ringet et par gange. Laust vidste godt hvem han giftede sig me... Læs hele novellen
