Hun var af den type, der er udadvendt og ikke bange for at sige sin mening, sådan lidt ligesom jeg selv, vi var ikke bange for at fortælle hinanden, hvis der var noget, vi syntes kunne blive gjort bedre eller hvis den anden havde begået en fejltagelse. Vennerne mente, at vi burde have været enæggede tvillinger, men der var bare lige udseendet, der indikerede, at vi ikke var det.
Hun var den lille fimsylette, som hun selv sagde, og jeg var hende den buttede.
Men køn var hun, 165 høj, pæne faste bryster, en lille trutmund, pæne lige tænder, velholdt krop, der var slank og pæn. Alle fyrene var vilde med hendes udseende, men blev skuffede, når de fandt ud af, at hun var lesbisk.
Hun havde flere gange spurgt mig, om jeg ikke kunne tænke mig at prøve en pige, men jeg var meget tilbageholden, det kunne jeg ikke. Et eller andet sted var der en stemme, der sagde, at det kunne man ikke. Senere fandt jeg ud af, at det var min mors prædikende fordomsfulde stemme, der bankede i mit baghoved.
Men så en dag skete det.
Jeg havde været til fest hos hende, sammen med hele slænget. Da de sidste var gået hjem ud på den lyse morgen, besluttede vi os for at få ryddet op, inden jeg gik, der flød med alt... flasker, glas, chips og så videre. Wc’et kunne også godt trænge til en ordentlig rengøring. Jeg råbte ind til Mia, at det var da utroligt med fyre, når de havde fået noget at drikke, kunne de ikke ramme kummen. Så kom hun ud til mig og sagde, at sådan var fyre nu engang indrettet. Det måtte være et specielt gen, der var skyld i det. Hvilket jeg kun kunne gi' hende ret i. Den sætning grinte vi meget over, hun spurgte, om jeg ikke blev, o... Læs hele novellen
