Jeg skulle fejre vores langvarige venskab med mine andre venner på efterskolen. Vi havde dannet os en gruppe i løbet af året. Vi havde fundet hinanden, da vi startede på efterskolen helt alene uden nogen venner. Men vi indså vi var skabt for hinanden. Vi havde dannet os en gotisk gruppe, som alle pop idealerne kalde for satans tilhængere. Men det gik os ikke særlig meget på. Vi havde vores venner og det var mere end nok for os.
Vores ærkefjender var en popgruppe der troede de ejede hele efterskolen. For hver gang vi lavede noget, skulle de altid kritisere. Jeg brød mig ikke om nogen af dem. Det var ikke nok med at de nedkrænkede folk psykisk, men de havde også fået en flok af deres drenge til at smadre en fra syvende klasse. Jeg fik aldrig fat på grunden til det, men jeg var heller ikke interesseret i at vide det. Faktisk var mit had til dem så stort at jeg ville ønske at se dem døde.
Gruppen bestod af fem medlemmer. Deres overhoved var en rig modesnob der altid skulle ligne en pudderdukke, de tre andre var bare nogle wannabes, men hende den femte vidste jeg intet til. Hun var altid stille. Deres overhoved, Michelle, gav hende altid nogle bemærkninger hver gang hun var stille.
Engang sagde hun: ’’For helvede, Kate, jeg ved snart ikke hvilken side du er på. Du siger jo aldrig noget!’’ Pigen var mystisk. Hun mindede lidt om mig. Den eneste forskel var bare at hun var en del af gruppen som mine ærkefjender bestod af.
Vi skulle holde sidste aften på efterskolen udelukkende for 9.klasserne. Jeg havde taget et stramt læderkorset på og et sort skørt med hvide blonder og hvide polkaprikker.
Kate, den mystiske pige, kom i en sort nederdel, og en gul top hvor der stod: ”Touch me” på. Der var en forbudt følelser der blev vækket i mig. Jeg kunne ikke lade være med at se på hende. Jeg prøvede at overbevise mig selv ... Læs hele novellen