Men nu var det to år siden, og Annika var alene i København. Eller helt alene var hun nu ikke. Selv om der kun var gået en måned, havde der allerede været flere inde i billedet. Som hun lå der og blev mere og mere gennemvarmet af solens stråler sendte hun venlige - og brandvarme - tanker til blandt andet Rebecca - den svensk/jødiske bartender, hun havde været sammen med, da hun var i byen i Malmø sidste gang. Først havde Rebeccas kronragede isse, mange tatoveringer og endnu flere piercinger skræmt hende lidt, men samtidig følte hun sig meget fascine... Læs hele novellen