Jeg er en kvinde på omkring de 40, gift med Henrik på tiende år, og lad mig lige sige at han absolut ikke er til den slags film. Han smiler overbærende hver gang jeg nævner den, og kan slet ikke forstå at jeg kan være så optaget af netop den film. Jeg havde hørt så meget om ”The Queen” at jeg havde besluttet mig for at gå ind og se den. Den dag jeg endelig havde fri, ringede jeg rundt til venner og veninder og hørte om en af dem havde lyst til at tage med ind og se den, men enten havde de ikke lyst, eller også kunne de ikke den aften. Det endte i hvert fald med at jeg besluttede selv at tage ind og se den. Jeg havde bestilt billet i forvejen for at være sikker på at få en god plads, og pigen i billetlugen, smilede og sagde, at jeg sørme havde været heldig, da hun kunne se, at det var en af de sidste billetter til den forestilling.
Jeg tog min billet og sad snart på en dejlig plads bagerst i biografens halvmørke og så hvordan sæderne langsomt blev fyldt af forventningsfulde gæster. Jeg var snart omringet af andre biografgængere og på min venstre side havde et ægtepar fået mast sig ind, men stolen til højre for mig var endnu tom og jeg håbede i mit stille sind at jeg ville få lidt plads til jakke og håndtaske.
Lyset bliver langsomt dæmpet og jeg sætter mig lidt bedre til rette i det bløde sæde. De første reklamer dukker op på det hvide lærred og langsomt sænker stilheden s... Læs hele novellen
