At jeg er lesbisk. Og ikke nok med det... Jeg er forelsket i hende. Stine, som jeg er hjemme hos nu. Stine som, endnu engang, er blevet røvrendt af en mand. Jeg har ondt af hende, og jeg ville ønske, at hun bare kunne elske kvinder ligesom mig. Eller at hun ville elske... mig. Som mere end en veninde.
-Hvad tænker du på skat? spørger hun. -At jeg elsker dig, har jeg lyst til at sige, men mumler istedet "ikk noget". -Nå... Skål! Skål for kvinder! Som aldrig kunne finde på at behandle nogen sådan, slet ikke deres kærester! -Hørt, halvråber jeg og løfter mit glas. Vi skåler. Hælder mere Sangria op. Bunder det, og skænker endnu et glas op. Smagen er pirrende, og jeg kan mærke alkoholens virkning på min krop. Varme og gåsehud, kilden mellem benene. Hun skruer op for musikken, hælder mere sangria op, vi skåler og i løbet af et par timer fester vi snarere end hyggesørger. -Fuck mænd, råber hun grinende, adskillelige gange, og hver gang beder jeg til at hun virkelig mener det dybt. Ikke bogstaveligt, men dybt. -Hey skat, siger hun pludselig, og læner sig ind mod mig, med sit cocktailglas i hånden. Hun dufter godt. Sødt og friskt. -hvordan kan det være det altid er mig, og aldrig dig, der har kærestesorger? Hvordan er DIT kærlighedsliv? Ja! Lad os snakke om DIG! Siger hun, og sætter sig til rette. Jeg er stum, er endnu ikke kommet mig over ordet skat. Det kilder i min mave. Hendes hoved befinder sig under en meter fra mit. Hendes læber. Dejlige og fyldige. Jeg har umådeligt lyst til at kysse dem. Kys mig, tænker jeg, kys mig, kys mig, kys mig. Og så gør hun det. Telekinese tænker jeg, men det er kun et kort kys. - Er du okay skat? Jeg sukker, samler mig og udbryder så: Jeg er lesbisk! Hun ser forba... Læs hele novellen
