Jeg havde længe været hemmeligt forelsket i hende. Jeg turde ikke snakke til hende. Det ville afsløre mig, troede jeg. Hun kikkede meget på mig med sine blå øjne, smilede og ville åbenbart gerne i kontakt med mig. Hun sad altid sammen med sine veninder i frikvarterene, og de fnisede meget, som piger i 14 års alderen gør. Jeg spillede altid bold sammen med kammeraterne, og pigerne kikkede tit på os. Det satte præstations-niveauet en tand op, nogle gange måske for højt.
Jeg gennemførte en glidende takling, og en fodboldstøvle ramte mig klokkerent i nosserne. Det gjorde fandme ondt, og jeg kunne ikke rejse mig. Pludselig stod hun der, lige over mig, og spurgte med medlidende stemme: "Gør det meget ondt?"
Jeg kunne ikke sige noget, så jeg nikkede. Jeg følte mig temmelig blå i hovedet, og jeg havde kvalme. Ubevidst lå jeg med hænderne i skridtet, helt sammenkrøbet. Hun satte sig på hug og lagde en hånd på min skulder. Det, i
sig selv, var trøst nok. Hånden var dejlig varm, og det gav et elektrisk stød. Alligevel syntes jeg det var temmelig pinligt. Jeg prøvede at rejse mig, men hun sagde: "Bliv nu liggende til det er ovre."
Jeg åbnede øjnene og kikkede ind i hendes blå, deltagende øjne. Der var dog et muntert glimt i dem, som om hun vidste at det gik hurtigt over. Jeg lå og sundede mig lidt, mens jeg så på hende, og kom til at tænke på, at det var en sjov måde at komme i kontakt med piger på. Jeg fik mig sat op, og smilede sygt til hende: "Hold kæft, det gør sgu nas, men det ved du jo ikke noget om. Men tak for omsorgen."
Hun lo: "Nej det ved jeg ikke, men jeg kan næsten forestille mig det. Går det bedre nu?" Jeg rejste mig helt op , og vi gik sammen over til en bænk og satte os. Hendes veninder stod et stykke væk og fnisede. Det så ud som om hun var ligeglad. Jeg syntes det var lidt pinlig... Læs hele novellen
Fantastisk novelle! Om den er sandfærdig eller ej er næsten lige meget, men jeg håber for dig at den er det. En af de allerbedste overhovedet!
Anonym | 5/2/2024 - 13:04