Vi sad og snakkede i 1 time, inden vi begge skulle videre, jeg videre med dagens aftaler og hun hjem til hendes mand og børn – Timen gik ualmindeligt hurtigt og vi snakkede om alt mellem himmel og jord – jeg husker jeg ved flere lejligheder betragtede hende og syntes hun var præcis ligeså dejlig som dengang vi havde kontakt – måske hun ikke var fotomodel, men det er jeg ligesom heller ikke, men hun havde bare det glimt i øjet, som kunne få mig til at logre med halen og gø på kommando.
Vi snakkede som sagt i ca. 1 time og det skete offentligt så selvfølgelig var det blot et spørgsmål om at mødes, se og hilse på hinanden og få lidt gang i kontakten igen - Ikke mere i det. De næste par dage var seje at komme igennem, jeg tænkte fortsat på hende, og tænkte på alle de beskidte ting jeg ville gøre med hende, uden hendes mand, eller min kones vidende, hvis bare jeg kunne. Men som altid med os vatnisser så bliver det jo bare ved tanken… Eller – Det gjorde det så ikke denne gang..
Jeg havde med mit arbejde pludseligt en dag 14 dage senere en tur i firmaregi op i nærheden af hvor hun boede, så jeg sendte hende en sms da jeg var undervejs, og spurgte hvad hun lavede. Hun svarede tilbage at hun lå under dynen var ikke som sådan syg, men havde bare en af de dage hvor hun ikke gad på arbejde, så hun havde haft ringet ind og meldt sig syg, og nu lå hun bare og gassede den.. Jeg svarede tilbage at så trængte hun da til at få en ordentligt gang massage, og lidt kærlig pleje – hun svarede straks tilbage at jeg da skulle være så velkommen. Jeg var i syv sind – mente h... Læs hele novellen
