Jeg er lige ved at græde så spændt er jeg. Endelig toget kom og nu sider jeg i toget på vej over til den pige jeg så længe har ventet på at skulle mødes med. Jeg håber virkelig at det slår klik mellem os for jeg syntes virkelig hun er så sød at snakke og skrive med. Jeg skriver til hende at jeg sidder i toget og at jeg er spændt på at møde hende. Hun skriver at hun glæder sig og håber at det går mellem os. Vi skriver frem og tilbage og jo tættere jeg kommer på Slagelse jo mere nervøs bliver jeg. Hvad nu hvis vi ikke kan sammen. Hvordan skal jeg kunne klare det?
Men på den anden side, hvorfor skulle vi ikke kunne klare det?! Vi har jo skrevet sammen så lang tid og vi har skrevet rigtigt godt sammen. Nej hvor jeg syntes tiden går langsom lige nu. Jeg vil så gerne over til hende nu så jeg kan finde ud af hvem hun er IRL. Jeg glæder mig mere og mere, jeg håber så meget vi kan sammen. Hun skriver hun elsker mig. Gør hun nu også det når hun ser mig? Hun har godt nok set mig på webcam, men det er jo ikke det sammen som at se hinanden i virkeligheden. Tiden går langsomt. Pludselig siger en stemme: "Næste station Odense." Tænker er vi virkelig ikke kommet længere. Synes vi har kørt i flere timer. Men ak har vi ikke. Jeg sidder og kigger ud af vinduet da en stemme siger: "Nogen der ønsker at handle." Beder om en cola. Jeg elsker cola. Jeg lever kun af cola. Jeg tænker at tiden nok går hurtigere hvis jeg får noget at drikke.
Jeg beder også om noget at spise for jeg er godt nok lidt sulten. Jeg sidder og tænker. Det som jeg er mest nervøs over for er når vi skal sove. Mon hun kan lide min krop? Jeg er sikker på jeg kan lide he... Læs hele novellen
