Jeg er en moden pige på 49 der bor alene i en lejlighed i midtbyen. Jeg er ikke noget specielt, ser almindelig ud, 1.75 høj, 68 kg, fordelt nogenlunde på kroppen. Jeg havde fået et jobtilbud af kommunen som rengøringshjælp i den kommunale svømmehal. Arbejdet var godt nok, selv om lønnen ikke var noget at råbe hurra for, men det betød at jeg kom ud blandt andre mennesker.
Det hele begyndte meget uskyldigt. Jeg gik og gjorde rent i dameomklædningsrummet da hun kom ind, Helene, en pige på 19 viste det sig. Hun gik lidt stift og underligt på benene syntes jeg og kunne ikke lade være med at kigge. Hun begyndte at tage tøjet af og det var der jeg opdagede at hun havde en benprotese på sit højre ben. Jeg skyndte mig videre med min rengøring og anstrengte mig for ikke at stirre på hende. Vi nikkede kort til hinanden da hun forsvandt ind i bruseren på sine krykker.
Hun kom jævnligt i svømmehallen i formiddagstimerne samtidig med at jeg gjorde rent. På et tidspunkt kunne jeg ikke længere styre min interesse for hvordan hun havde fået sit handicap og jeg henvendte mig direkte til hende en dag hun var ved at klæde om.
Det viste sig at hun i sin tidlige barndom, omkring 4 års alderen, havde fået konstateret en kræftknude i underbenet som desværre betød at de havde måttet amputere foden, så hun nu manglede underbenet, ca. 30 cm. under knæet. Da det var sket i så ung en alder havde både hun og hendes omgangskreds overhovedet ingen problemer med det, så det var kun nysgerrige som mig der gjorde hende opmærksom på at hun var anderledes, svømningen gav hende fornemmelsen af at være ligevægtig med alle andre i vandet samtidig med at det styrkede hendes muskler i benet.
Jeg undskyldte min ligefremhed og spurgte om jeg kunne gøre noget for at rette på min mangel for respekt over for hendes handicap. Hun sagde nej og bedyrede at jeg ikke havde såret hende og ... Læs hele novellen
