Vi skulle med toget der ned. Vi satte os i en kupe, og begyndte at snakke om at vi skulle have handlet ind når vi kom der ned. " Vi skal også have nogle bajere" sagde Jørgen. "Ja" svarede jeg, "og noget Martini". Martini var nok det eneste sprut vi havde råd til at købe. Vi talte om, om der var nogle piger der nede, men blev enige om at det var der formentlig ikke på denne årstid. Det var i februar måned så det var nok meget tvivlsomt. Vi grinede og Jørgen sagde ” at det var sgu da også lige meget bare der var sprut og musik”.
Vi ankom fredag aften lige før klokken 18.00. Der lå en købmand ca. 1 kilometer inden vi kom til sommerhuset. Vi skulle gå den i alt 2 kilometer lange tur fra stationen til sommerhuset. Inde hos købmanden slog vi vores penge sammen, der var i alt 450 kr. Vi købte minimum af mad, og det vi købte var bare noget der skulle varmes. Resten brugte vi på øl og Martini. Vi slæbte det ud af forretningen uden at have tænkt over hvordan vi fik det med hjem. Vi begyndte at slæbe det men da vi havde gået ca. 100 meter var der en bil der stoppede. Vi fik et lift hele vejen ned til huset. Vi kom ind og hold kæft hvor var der koldt. Vi åbnede en bajer og jeg gik ud for at hente noget brænder så vi kunne få tændt op. Jørgen begyndte at varme 2 af de frosne pizza vi havde købt.
Der var gået et par timer og det var ved at være varmt inde i stuen. Vi havde gloet noget fjernsyn og drukket nogle øl. Vi tændte for musikken og skruede op. Dire Straits bragede ud af højtalerne, og ... Læs hele novellen
