Vi lå i min store Dyne-Larsen-vandseng. Lis på ryggen med sine henrivende pusselanker strakt og bøjet helt bagud, så hendes smalle ankler dannede en smuk ramme om hendes ikke alt for velordnede frisure. Men uordentligheden accepteredes i situationen af hendes ihærdige elsker, mig!
Ikke mindst på grund af hendes vidunderlige, saftige kusse, som svævede mindst en halv meter over madrassen. Vandsengen bevægede sig obskønt under os med lange bløde bølgebevægelser, der støttede min og Lis'' fælles kamp for at få pikken helt op at røre ved hendes drøbel.
Jeg lå hen over hende med med et fast greb om nævnte ankler, så jeg hele tiden kunne holde den våde sprække i den rigtige vinkel, mens jeg kneppede løs i en rytme, der ikke findes på noget partitur, men alene dikteredes af de vellystige fornemmelser i mine nosser, når jeg jog ynglekæppen i bund i den dertil indrettede p-pillesikrede varme, våde, vidunderlige kvindelige elskovskanal.
Da mit brede mandebryst befandt sig lige over Lis'' mund, var hun ufortøvet begyndt at sutte på min ene vorte. For dog at have noget at bruge sine liderlige læber til. På min side overgav vorten sig vellystigt til damens rappe tunge. Det er det vidunderlige ved Lis, at man som mand tydeligt kan mærke, at alt hvad hun foretager sig på et lagen, bereder hende selv usigelig fryd. Hendes vellystlyde - hyl og stønnen og sjofle ord, som hun aldrig ville have fundet på at bruge, hvis hendes mand – den pæne professor Warring – havde ligget på min plads. Den slags var ikke noget, hun bare gjorde for at gejle mig op. Var det for at gejle nogen, måtte det være sig selv.
Da telefonen blev ved med at ringe, lod jeg pikken forblive inde kussen, men jeg stan... Læs hele novellen
