Hun så imidlertid en del ældre ud, da hun altid gik i kedelige grå eller brune spadseredragter og flade, praktiske sko. Det brune hår havde hun altid redt stramt tilbage i en knold. Ansigtet var altid uden makeup og hun gik med et par gammeldags mørke hornbriller. I timerne var hun aldrig til at slå et smil af, og hun kørte disciplinen meget skrapt. Alt i alt var de 6 drenge og 19 piger i klassen ikke særlig begejstrede på forhånd for denne tur - en rar, men temmelig gammel mand og en stramtandet kælling, jo, godmorgen !
De skulle bo ved en sø langt fra alting bortset fra de steder, de skulle se og arbejde med. Der var en hytte, hvor de kunne lave mad, komme på toilet og bade, men der var ikke plads til, at alle kunne overnatte der.
Der var et rum til hver af lærerne og et med 6 køjepladser, hvor nogle af pigerne kunne sove. Resten af klassen lå i telte omkring hytten. Svend lå i et 4-mandstelt sammen med Søren. Efter den første dag, der faktisk havde været meget spændende på grund af hr. Hansens store viden, blev alle jaget i seng kl. 10. Svend og Søren lå og hviskede så godt de kunne komme til, for dragen, frøken Madsen patruljerede mellem teltene og forlangte absolut ro.
Det endte med, at de faldt hurtigt i søvn af bare kedsomhed. Nogle timer senere vågnede Svend ved, at Søren lå og stønnede. Han spurgte, hvad der var i vejen og Søren sagde, at han var syg.
Svend måtte op og vække en af lærerne. Her så han for første gang frøken Madsen uden knold og briller. Han blev overrasket over, at hun faktisk så temmelig godt ud. Morgenkåben, hun havde på, var også betydeligt mere afslørende end den sædvanlige ... Læs hele novellen
