En dag da mine forældre var på ferie, og min bror Martin var på arbejde, ringede det på døren. Kl. var vel omkring de ti stykker om formiddagen, og jeg havde ikke været oppe særlig længe og var derfor stadig i mit nattøj, som bestod af et par shorts og en tank- top. Jeg sjoskede ud til døren og åbnede den, der stod min brors ven Tobias. Jeg kiggede spørgende på ham, da det ikke lod til at han ville sige noget. "Martin er ikke hjemme endnu, han er satdig på arbejde" sagde jeg så, for ligesom at sige et eller andet. Tobias trådte et lille skridt tilbage, og spurgte så " nå.. hm, jamen hvornår kommer han hjem?", "Ja han har fri her om en halv times tid, så nok ik om så lang tid, vil jeg tro" svarede jeg. Tobias smilte til mig, "Gør det noget hvis jeg venter her imens så?" spurgte han. Det synes jeg da ikke det gjorde og inviterede ham så med ind.
Vi stod i køkkenet, jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, eller stille op med mig selv, for jeg kendte ikke Tobias særlig godt. Jeg kiggede lidt genert rundt i rummet, men samlede så lidt mod sammen til at spørge om der var noget han gerne ville have- noget mad, juice, kaffe, bare et eller andet, men det var der ikke. Det frustrerede mig lidt, for det betød at jeg endu engang ikke anede hvad jeg skulle stille op med mig selv. Jeg vendte mig om, lænede mig over køkkenbordet for at tænde radioen- på den måde havde jeg da beskæftiget mig selv i et par sekunder.
Da jeg vendte mig om, smilte Tobias til mig, og jeg smilte lidt akavet og genert tilbage. Han så egentlig meget sød ud, ca 1.80 høj,slank og trænet, mørkt brunt hår der vist trængte til en studsning, en venligt og charmerende smil og de dybeste blå øjne jeg nogensinde har set.
Endelig sagde han noget. "Hvad laver du så ellers?" spurgte han- nok mest for bare at sige et og andet. til det svarede jeg at jeg gik i 10 klasse. "Kan du li det?... Læs hele novellen
