Nu kunne hun se dem komme på en lang række. De var i et overstadig humør, kunne hun se og høre. De sang deres evindelige sang, som når de skulle på arbejde. De var helt lyserøde efter vaskeriet, og forventningerne lyste ud af deres øjne.
Og hvad med hende selv. Joh, hun kunne godt mærke en fornemmelse i maven, det var svært at vide, hvad det betød, spænding eller lyst? Hun havde allerede under badet i søen, hvor hun havde en anelse om, at de lå på rad og række og udspionerede hende, kunnet mærke den samme følelse, og en forræderisk finger havde sneget sig ind mellem hendes ben, og hun havde til sin overraskelse mærket, hvor let den gled ind i den snævre grotte under hendes dunede venusbjerg – en dejlig følelse havde hun straks konstateret, men derefter straks trukket fingeren til sig igen.
Tankerne havde forstærket følelsen i maven, men nu var de, alle hendes venner, ved at komme helt op til det lille hus i skoven. Hun stod i husets største rum, hvor de spiste og opholdt sig indtil de skulle i seng. Der var lagt skind og tæpper ud på gulvet i dagens anledning. Det var varmt, en lun sommerdag var ved at være til ende, men heden kunne stadig mærkes i den lille stue – og luften vibrerede af spænding, da klinken på døren blev trykket ned, og de første begyndte at komme ind i rummet. Der ... Læs hele novellen
