"Jeg håber ikke at det er noget alvorligt med dig min skattepige", sagde morfar og krammede sin datter. "Hvis du tror at hun vil, så må hun meget gerne bo her til du kommer hjem igen".
Dagen kom og morfar hentede Petra og hendes bagage. Da de senere på aftenen havde taget sig
et brusebad og sad og kikkede på tv sagde morfar: "Jeg vil ha lidt kaffe og en cognac. Vil du have noget?" "Jeg vil gerne ha en øl, hvis jag må for dig". "Din mor behøver ikke få noget at vide, så jeg tager en øl med til dig".
Pludselig hører morfar Petra begynde at græde. Han løber ind til hende og spørger ængsteligt, hvad der skete. "De har lovet tordenvejr i aften og det skal vare hele natten", græd hun og kastede sig i hans favn. "Aha", tænkte han. "Hun er lige så bange for torden som sin mor". Han tænkte tilbage til Maries barndom og hvor mange gange han eller hans for 2 år siden bortgåede kone havde fået deres nattesøvn ødelagt af Maries fortvivlede gråd under et tordenvejr.
Efter en times tid hørte de det første tordenknald og morfar sagde, at de skulle tage stikket ud til tv, telefon og computer, så det ikke blev som forrige gang. Da var han tvunget til at købe nyt tv og telefon. Bagefter sad de og hyggede sig lidt og efter en tid gik de i seng.
Pludselig vågner morfar og ser Petra stå vid siden af hans seng. Tårerne trillede ned af kinderne og blikket var rædselslagen. "Kryb du bare ned under min dyne", sagde ... Læs hele novellen
Ret sejt
Anonym | 4/27/2024 - 20:41