Hver lørdag, når én lejer rejser, og en anden ankommer, kører jeg med græsslåmaskinen til huset og slår græsset. Det plejer jeg at gøre samtidig med, at jeg skal ned og læse måler af for olie, strøm, og vand for dem, der rejser og dem, der kommer.
Denne lørdag skulle lejeren/lejerne blive en uge mere, og der skulle derfor ikke læses målere af. Men derfor skal græsset jo slås anyway.
Det gjorde jeg så. Anede ikke, hvem lejerne var, bortset at jeg vidste, at fruen, der havde returneret kontrakten, hed Mary Jepsen og var direktør fra København. Mand og børn anede jeg intet om eller om damen var 25 eller 65.
Det fik jeg snart at vide: Hun var 48 år, skøn at skue (lille, storbarmet, lækker – og hvad værre var: Udfordrende, som hun lå dér i haven uden én trevl på kroppen, da ''far her'' læssede dyret af traileren.)
Da hun så fortalte, at hun faktisk i hele denne uge havde boet muttersalene i huset, ærgrede ''den gamle'' sig lidt over, at han ikke havde aflagt et lidt tidligere besøg! For at kontrollere et eller andet. En sjette sans sagde mig, "Dette ender galt, Poul!" – så for en sikkerheds skyld gik jeg ud i bilen, hvor jeg på et hemmeligt sted altid har to viagra-piller skjult. For alle tilfældes skyld. Jeg tog én.
En satsning på 95 kr. på ''chancen'' er vel ikke for meget. Sagen er jo, at den satans viagra ikke virker før der er gået 45-60 minutter, og så kun hvis man bliver sexuelt stimuleret. Det sidste var jeg ikke bange for, da jeg havde set donnaen blive liggende i al sin nøgenhed. Nu drejede det sig om at få tiden til at rubbe sig.
Nå, det er nu ikke så svært, for det tager lige nøjagtigt 45 minutter at slå den græsplæne, og – tænkte jeg – måske kan det trækkes l... Læs hele novellen