Jeg fik øje på mine joggingbukser på gulvet, men jeg nåede ikke at få dem på, for så hørte jeg en skrattende lyd fra en højttaler der blev tændt. Jeg hørte hans stemme sige Godmorgen, og om jeg var sulten. Jeg svarede ikke. Hunden er sulten! Sagde han så, mens han grinede hæst. Efter dig. Den skal kneppe dig før du får lov at komme ud. Jeg har et videokamera installeret, så jeg kan se alt hvad der foregår. Han grinede sygt og hæmningsløst, og jeg var forstenet i angst. NEJ! Skreg jeg. Det gør jeg ikke, dit forpulede syge svin! Han blev bare ved med at grine, og sagde at jeg kunne jo tænke over, hvornår jeg havde lyst til at komme ud. “Jeg sidder lige her og ser det hele på skærmen mens jeg spiser lækker morgenmad.” Skrat. Højttaleren blev slukket.
Jeg havde det som om jeg havde mistet en livline og følte mig pludselig meget ensom. Jeg rullede mig sammen i fosterstilling på sengen og tog dynen over mig. Så faldt jeg i søvn. Jeg ville bare væk fra den her groteste virkelighed jeg var havnet i. Nogle timer efter vågnede jeg og min mave knurrede. Jeg havde ingen tidsfornemmelse, og min hals brændte efter vand. Jeg lå og ømmede mig, da jeg hørte det efterhånden velkendte skrat. Han grinede hæst. Hvor jeg afskyede hans psykotiske latter. Er du tørstig? spurgte han. Så må du hellere få gejlet hunden ... Læs hele novellen
