Vi havde glædet os til en weekend uden den daglige trummerum, og havde udset os en campingplads nær Holbæk. Så var det også tilpas tæt på til, at min kone kunne passe sit natarbejde de sidste 4 dage. Der var ikke meget længere køretid til arbejdet fra Holbæk. Alt var klar til at køre: mad og drikkevarer var pakket sammen med det tøj, vi synes bedst om, solen skinnede, det var forår og 18 grader. Alt kunne kun lykkes.
Da vi halvanden time senere svingede ind på pladsen, viste det sig at være en af de velordnende campingpladser med numre og mærker på de forskellige veje. Vi blev anvist en plads nede ved fastliggerne. Vi plejer ellers at foretrække at kunne lægge os, hvor vi vil, men hvorfor ikke prøve noget nyt! Vi måtte køre langsomt ned til pladsen. Vejen var smal og pladserne var små. Vores plads lå ved siden af et træ, og begge pladser ved siden af, var optaget – af fastliggere. Vi fik bakket vognen tilnærmelsesvis på plads, men helt lige stod den ikke. Så er det man begynder at kigge til siderne for at se om der ikke lige skulle være nogen, der kunne gi' en hånd med. Der var ikke nogen i campingvognen til højre. Det så nærmest ud som den havde stået tom hele vinteren, og ikke var taget i brug til foråret endnu. Døren i den vendte væk fra vores plads, og de 3 vinduer imod os var sorte med nedrullede gardiner. Pladsen til den anden side var omgivet af hvidt hegn. Der boede nok nogen, der skulle have haft et sommerhus i stedet. En rigtig fastliggerplad... Læs hele novellen
