Jeg var allerede så småt begyndt at få lysterne tilbage i bukserne, da der dukkede en fodgænger op i nødsporet et godt stykke forude. Måske en, der var kørt i stå og ville til den nærmeste nødtelefon, men da jeg kom nærmere, viste det sig at være en ung pige i sommerdress, og gud bedre det om ikke hun tomlede. På en motorvej!! Jeg var klar til at give hende det store vrælehorn, når jeg om lidt tromlede forbi, men fik pludselig en tanke. Jeg bremsede og blinkede ind, og håbede på at hele den nærmeste omegns betjente var travlt optaget på føromtalte rasteplads. Hun åbnede døren og kravlede op, åbenbart lettet. Jeg satte atter fart på, inden jeg vendte mig mod hende, uden at sige noget og egentlig også uden at smile. Jeg var... Læs hele novellen