Her er en historie jeg altså bare SKAL fortælle dig: Det var en sen januar aften, - min kone og jeg så TV, vor ynglingsbeskæftigelse, jeg tror endda jeg småslumrede lidt, da det ringe på døren. Vi bor langt ude på landet, i en skov, så den slags uanmeldte besøg hænder sjældent. Specielt når der er snestorm, som denne aften. Min kone åbnede. Der lød stemmer fra entreen, og ind i vor stue kom noget der mest mindede om medlemmerne fra en rockerclub, tre mænd og een kvinde. Nogle store, barske fyre. Kvinden var smuk, mørk i huden og rav sort hår.
De var kørt fast i seen. Forklarede den største af dem, mens han uopfordret tog sin overfrakke af, som bar et stort emblem på rykken. Han satte sig med et bumb i sofaen. "Vil I ikke sidde ned og have en kop kaffe"?, sagde min kone forfjamsket. Joh, det ville de skam godt. Og gerne noget at drikke til. "Cognac", sagde den største. De andre synes at være mundlamme. Det samme var jeg. Helt lam!
Luise kom ind med kaffen. "Skal I ikke ringe efter Falck til at få Jer fri"? Spurgte jeg.
"Fri fra hvad"? Spurgte den store og stirrede mærkeligt på mig.
"Fra ... Fra sneen..."!
"Sneen? Nåh, sneen, det haster ikke. Nu ska vi hygge os," grinede han og så op og ned ad Luise. Luise er meget smuk, på en lidt skrøbelig måde. Han klappede på sofaen ved sin side: "Kom her skat, sæt dig ved siden af onkel Leon!" Luise satte sig rødmende. "God pige, du gør som du får besked på. Sådan skal det være. Sådan er Lassie også. Er det ikke rigtigt Karl"? Karl havde indtaget min ynglingstol og nikkede ivrigt. "Altid parat, sådan er Lassie". Lassie, den sorthårede kvinde, pustede uinteresseret røgringe op i loftet.
Leon snoede en lok af Luises hår rundt om en finger. "Køn skede manden har her, - hva siger du Max"? Max, der sad på den anden side af Luise lod en hånd glide op af hendes lår. "Dejlig skede ... Måske. Måske... Det finder vi ud af."
"Hvad I helvede bilder I jer ind?" råbte jeg rasende. "Se at komme ud i en satans... Læs hele novellen
