Deres forretning gik ikke så godt mere. Kunderne var blevet færre og færre. En del af dem handlede nu via nettet. Dette havde resulteret i, at familien Baunfeldt havde måttet flytte fra deres Strandvejsvilla og ind i et betydeligt mindre prangende parcelhuskvarter i en forstad til København. Fru Baunfeldt havde altid noget at brokke sig over. Ikke mindst når jeg og mine kammerater kom kørerne på vores knallerter. Eller hvis vi spillede lidt for højt en fredag eller lørdag aften, kunne vi være helt sikre på, at Fru Baunfeldt ringede og klagede over støjen. Ellers ikke så meget som hilste hun på mig eller de øvrige beboere på vejen, når hun kom gående eller kørerne.
Henning var ikke så meget hjemme, grundet sit aktive foreningsliv. Når Henning var væk i weekenderne, kom der som regel altid en fremmed bil og parkerede i indkørslen. En dag min far var ved at klippe hæk, da den kom og Fru Baunfeldt tog imod den fremmede mand, sagde hun genert og lidt undskyldende til min far, at det var hendes bror. En lørdag eftermiddag, da ”broderen” var på besøg hos Fru Baunfeldt, spillede jeg og et par venner fodbold i haven, da bolden pludselig røg ind i haven til naboen. Jeg løb ind for at hente den, og kom forbi havedøren der stod på klem. Jeg kunne ikke undgå at høre høje støn der inde fra. Jeg listede tæt på og kiggede forsigtigt ind. Der fik jeg noget af en overraskelse. Midt på spisebordet lå Fru Baunfeldt på ryggen med spredte ben, mens hendes ”bror” råkneppede hende, så hun stønnede og klagede i alt sin liderlighed. Jeg greb min mobiltelefon og tog et par billeder, som... Læs hele novellen
