”Vil du straks gå op på Jørgens kontor, Katrine!” siger han næsten med skælvende stemme og noget, der kunne ligne tårer i øjnene. Katrine morer sig. Hun elsker, at lærerne på de skoler hun har gået på altid har været så vattede, at de ikke kan holde styr på eleverne. Hun smågriner og går rask ud af lokalet. Så slap hun da for den røvsyge matematik-time, og Jørgen, skolens rektor, plejer altid at være så rar. Lærerne har fælleslokale oppe på øverste etage. Jørgens kontor er et hyggeligt lille værelse med masser af bøger. Han er en gammel mand på 50 og går altid med sweater og ryger pibe. Katrine åbner døren som står på klem, og skal lige til at sige Hej, da hun bliver afbrudt af en skinger stemme lige bag hende. ”Hvad skal du dér?!!”
En dame i starten af 30’erne står tæt op ad den lidt forskrækkede Katrine. Hun har en tæt sort nederdel og en hvid skjorte på, og står nu der med hænderne lagt over kors og kigger ind i Katrines isblå øjne. ”Jeg er Katrine fra 1.Z. Jeg er blevet sendt op til Jørgen” ”Rektor er ikke på kontoret i dag, men det er jeg til gengæld. Mit navn er Sanne Frederiksen, og jeg kaldes ved efternavn. Jeg er den nye sekretær, hvilket denne skole så sandelig også kunne trænge til. Hvorfor blev du sendt op på Rektors kontor?” ”Mogens, matematiklæreren, kan ikke fatte, at man arbejder bedst, når man har lov til at snakke med hinanden. Og så flippede han skråt over, at jeg ikke havde lavet alle opgaver til i dag. Han har åbenbart noget i mod mig og piger generelt!” ”Jeg forstår. Som sagt er ... Læs hele novellen
