Var hun mon overhovedet hjemme? Var det mon bare et fupnummer? De havde jo aftalt tidspunktet, men der kunne selvfølgelig være sket noget uforudset.
Nervøsiteten bredte sig i hans sind, og han afbrød opkaldet. Hvad var det dog egentlig, han havde rodet sig ind i? Hans tanker gled tilbage til starten.
Det var en sen fredag aften for flere uger siden. Han havde logget sig på en tilfældig chat, og skulle bare hygge sig lidt i nogle timer. Familien var gået til ro, og der var fred i huset.
Der var ikke så megen gang i den chat – mest det sædvanlige ævl – og så alle de ligegyldige goddag og farvel hilsner. Han var i temmelig opstemt humør, og håbede jo på at finde en sød eller fræk kvinde til en hed chat inden sengetid. Han havde prøvet det før, og det kunne sandelig være ret så pirrende – især hvis man kunne få en slags ping-pong til at virke. Altså så stemning og skriverierne gik op i en højere enhed. Men der skete ikke meget hér, og han overvejede så småt at finde en anden chat, eller gå i seng.
Hun kom på lidt over et. Først var der jo de sædvanlige hilsner – det virkede dog ikke, som om hun var særlig kendt på den chat, for der var ikke så mange reaktioner på hendes ankomst. Han skruede charmen på.
"Godaften, smukke, og hjerteligt velkommen…", var hans første bud. Det gav øjeblikkelig respons – og på en sær måde følte han, at denne aftens honningjagt ville blive rigt belønnet.
I løbet af meget kort tid var der etableret en ganske tæt kontakt imellem dem, og de kastede sig ud i den første cybervals. Det var en forunderlig oplevelse at danse i chattens magiske univers. Hun var god til at skrive og beskrive situationer, så der dannede sig hurtigt skønne billeder i hans fantasi. Han gjorde sig umage med at udtrykke sine tænkte oplevelser, under den tætte vals i rummet. Og... Læs hele novellen
