Jeg bor stadig hjemme hos mine forældre. Det går som regel godt, men kan godt være lidt anstrengende. De er temmelig gammeldags. Jeg er altid blevet holdt i kort snor, og det er sikkert en af grundene til, at jeg ikke før har haft kærester sådan rigtigt.
Nick skulle med mig hjem, så han kunne hilse på mine forældre. Han havde selv spurgt mig, om det ikke var en god ide. Det var jeg ikke helt sikker på, men han overtalte mig, så jeg havde meddelt min mor, at jeg der kom en ven på besøg til aftenskaffe. Jeg var nervøs for, hvordan besøget ville gå.
Far virkede afvisende, da Nick kom. Det var som jeg havde frygtet. Snakken gik trægt. Så snart jeg havde mulighed for det, tog jeg Nick med ud i haven, for at vise ham den og bagefter op på værelset. Men der gik kun kort tid, så var kaffen klar, og vi måtte gå ind i stuen igen.
Nick svarede høfligt på alle deres spørgsmål om hvad han selv lavede og hvad hans forældre lavede og så videre. Det var nærmest en afhøring og jeg blev mere og mere irriteret på min far. Det kunne han ikke være bekendt. Men han fortsatte. Spørgsmålene blev mere og mere nærgående og alene i den måde, de blev stillet på, var der en kraftig kritik af Nick. Til sidst blev det for meget for mig. Jeg råbte til min far, at det her kunne han ikke være bekendt. At det var bisset. Far snakkede roligt videre og sagde, at det da kun var fordi han var interesseret i, hvem hans datter var kæreste med. Men jeg kunne ikke tage det roligt. Heller ikke selv om mor tyssede på mig. Jeg blev ved med at råbe op og i arrigskab satte jeg koppen så hårdt på bordet, at både den og und... Læs hele novellen
