Jeg havde glemt det der skulle ske om lørdagen, eller skudt det i baggrunden, for Anne var ikke indstillet på at jeg skulle med, som hun sagde, det kan gå ret hårdt for sig og det tror jeg ikke du har godt af at opleve.
Tilsidst fik jeg hende overtalt til at snakke med Bodil, og hun sagde at hvis vi var blevet kærester så måtte det være op til Anne om hun ville have mig med, men det kunne ikke nytte at at jeg stod midt i det hele og ikke ville være med. Jeg kunne næsten ikke få mig til at spørge Anne om hun og jeg skulle være kærester, hvis hun sagde nej ville jeg blive knust, men hun svarede at det ville hun meget håbe at vi var, aldrig havde jeg været så glad.
Vi skulle være ude i villaen lørdag eftermiddag hvor Bodil så på den ene eller anden måde skulle få mægteren ud under påskud om en hushandel. Kl. var lidt over tre da Bodil og mægteren kom, Anne, jeg og en pige som hed Grete blev inde i et værelse på første sal, så hun ikke skulle ane fare. Linda som boet i huset sammen med Bodil skulle så hjælpe Bodil med at overmande hende.
Det føltes som en evighed da vi sad på værelset og lyttede efter deres samtale nede i stuen, men pludselig blev der en hel masse larm, og jeg kunne høre at mægleren råbte op, om hvad fanden meningen var, det lød som om de var i slagsmål, jeg måtte indrømme at jeg var bange. Anne kunne se på mig at jeg var utryk, og hviskede til mig at du kan nå at tage hjem endnu, så ville hun komme om et par timer, men jeg ville være sammen med Anne, for så var jeg tryk.
Grete kom op og hentede os ned i stuen, j... Læs hele novellen
