Hun havde en kort sommerkjole på og et par sandaler og det hele var bare vidunderligt. Fuglene fløjtede og hun kunne ikke lade være med at se op i himmelen imens hun gik. Hun var blevet lidt træt så hun satte sig på en træstub og.. Hvor var hun hende? Hun havde været så optaget af at se på skyerne og den blå himmel at hun slet ikke havde lagt mærke til hvor hun gik. Heldigvis var hun da stadig på stien. Hun så på sit ur. Hun havde gået i 3 timer! Hun besluttede sig for at gå tilbage, men efter et kort stykke delte stien sej i to Højre eller Venstre men ingen ligeud. Hun fattede ikke hvordan det kunne være at hun stadig var på stien. Hun besluttede sig for den Venstre.
Nu havde stien delt sig mange gange og det var begyndt at blive mørkt. En kold vind gav hende gåsehud og hun var ved at blive rigtig bange for hun var jo faret vild. Pludselig så hun noget lys mellem træerne hun gik efter det og kort efter stod hun foran et lille hus. Hun bankede på. En hund begyndte at gø og døren gik op. "Goddag, jeg er faret vild og…" mere nåede hun ikke at sige før manden i døren hev hende indenfor. "Hvad laver du her?" spurgte han. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige. På to sekunder var han henne ved hende og havde taget fat i hendes arm. "Jeg sagde hvad laver du her?" "Jeg for vild i skoven" hun så bange på ham. "Nå så det gjorde du. Jamen så må du vel hellere sove her i nat. så skal jeg nok følge dig ud ad skoven i morgen" "Okay." Måske var han alligevel ikke så slem som hun havde troet.
Efter at have fået et godt måltid blev hun tildelt en, efter hendes mening meget bred seng og en skjorte til at sove i. Efter at han var gået ud låste hun døren og skiftede tøj. På et øjeblik lå hun under dynen og sov.
Hun vågnede ved at noget slikkede hendes hånd. Hun trak den med et skrig til sig og så en stor schæ... Læs hele novellen
