Herman var meget charmerende og jeg håbede, at min nervøsitet ikke afslørede mig. Mine hænder syntes ikke at ryste, da jeg holdt dem ud for at beskue dem, mens han forberedte en drink. De gav ingen udvendige tegn af den skræk, jeg følte indeni.
Interiøret af huset var køligt og komfortabelt, med mørke paneler og originale gipsafstøbninger kunne nydes. Vi sad i dagligstuen i kort tid, snakkende. Herman var åbenbart i gang med at gøre mig afslappet, det bedste han kunne, og vodka og appelsinjuice hjalp sandelig også dertil. Jeg kunne have drukket mere, men han tilbød ikke, formentlig fornemmede (korrekt), at jeg ville starte med at blive pjattet af for meget alkohol. "Er du klar til det?" Spurgte han endelig.
"Ja," jeg sagde, synkende. Det var så det. Jeg tog min håndtaske og fulgte ham gennem køkkenet til en sidedør, som jeg tænkte førte til garagen. Så det var her, hvor det alt sammen skete. Han tændte lyset og jeg lod mine øjne glide hen over forskellige taljer og stolper og bjælker, som fyldte i 2.bils garagen. Jeg følte sommerfugle bevæge sig i min mave, men det var ligeså meget seksuel ophidselse, som nervøsitet.
"Nu du kan se hvad der er mulighed for," Herman sagde med et skævt smil. Han var i jeans og en hvid T-shirt med nogen Kinesiske bogstaver på den, som gjorde, at han så betydelig mere kommandøragtig ud end sidste gang, jeg havde set ham, da han da havde været klædt i et respektabelt forretningsmands jakkesæt. "Er der noget som helst her, du tror at du ikke kan klare?"
Jeg kiggede på de forskellige whips, piskene og paddlerne og så at de han... Læs hele novellen
