Den fest havde ikke givet lejlighed til at prøve fremmed pik – eller kusse for den sags skyld. Derfor var det endt med, at hun havde drukket sig alt for fuld. Hun tændte sig en smøg og kiggede rundt i baren. Hun var næsten alene. Der sad et par stykker og hang over en bajer, tydeligvis uden den store lyst til at få mere at drikke. Hun kiggede på klokken og så, at der var god tid endnu. “Må man byde på noget?” Hun så op og fik øje på en grov fyr klædt i beskidt arbejdstøj. Hun rystede på hovedet og vendte sig bort. “Kom nu. Vær lidt frisk og tag imod en drink! Så kan vi jo … hygge os bagefter. Er 500 nok?” Lone gispede vredt: “Lad mig så være i fred, for fanden!”
Han forsvandt. Lone sad og tænkte lidt på optrinet mens hun drak endnu en kop kaffe. Godt nok var hun klædt på til narrestreger, men lige frem komme her og forhandle priser med hende! Hun kiggede på uret og så, at det var ved den tid hvor hovedbanegårdens bistro lukkede op. Der kunne hun vel få lov at sidde i fred! Hun betalte og forlod baren. Da hun kom ud, blev hun pludselig dårlig. Kaffen kunne ikke forliges med al den vin og spiritus, hun havde drukket i aftenens og nattens løb. Hun løb usikkert på de højhælede sko ind gennem en port. Inden i gården kastede hun op ved nogle forhutlede buske. Hun s... Læs hele novellen
